Vælg det rigtige åndedrætsværn
Forskellige farer
Støv – Opstår når fast stof nedbrydes mekanisk. Derved afgives fine partikler, der holder sig svævende i luften, indtil de pga tyngdekraften aflejres.
Tåge – Består af små væskeformige partikler dannet ved forstøvning af væsker eller ved kondensation af en væskes dampe. Tåge dannes f.eks. ved sprøjtning, galvanisering, opblanding og rengøring.
Røg – dannes blandt andet, når fast stof fordamper ved høj temperatur. Dampe fra metaller kan f.eks. afkøles, så de kondenserer til meget fine partikler, som oftest mindre end 1μ i diameter. Røg opstår f.eks. ved svejsning, smeltning og støbning.
Gasser – er stoffer, der minder om luft ved, at de kan sprede sig frit f.eks., i en beholder eller over et område. Eksempler er blandt andet ilt, kulilte, kuldioxid, kvælstof og helium.
Dampe – er den gasformige fase af stoffer, der er enten væskeformige eller faste ved stuetemperaturer. De dannes ved fordampning fra det væskeformige eller faste stof. Benzin er et eksempel på et letfordampeligt stof (benzindampe). Andre eksempler er fortynder og rensevæsker.
Iltmangel – opstår hvis luftens iltindhold falder til under 17%. Det kan skyldes kemiske reaktioner, brand eller at andet stof fortrænger luftens ilt.
Masketyper
Filtrerende ansigtsmaske
Engangsmaske, som dækker næse og mund. Består af filtermateriale, som ind- og udåndingsluften passerer igennem. For at lette vejrtrækningen og undgå kondens, kan masken være forsynet med udåndingsventil.
Halvmaske
Maske som dækker hage, mund og næse. Luften suges gennem filtrene ved brugerens indånding på grund af undertrykket i masken. Masken har indog udåndingsventiler, så luften indåndes gennem filtret, hvor den renses for forureningerne og udåndes gennem udåndingsventilen. Kan også bruges til ekstern luftforsyning eller trykluftforsyning.
Vælg den rigtige beskyttelse
Identificer faren – Før man vælger åndedrætsværn, skal man finde ud af, hvad det er nødvendigt at beskytte sig imod. Det kan være faste eller væskeformige partikler, gasser, dampe, iltmangel og ekstremt høje temperaturer. Ikke alle typer åndedrætsværn kan beskytte mod alle disse farer. Masker med f.eks. partikelfiltre beskytter ikke mod gasser og dampe og gas/damp-filtre beskytter ikke mod partikler.
Forstå hvilke farlige virkninger forureningerne har – Når det farlige stof, er blevet identificeret, er det vigtigt at finde ud af, hvordan det kan påvirke en. Denne information er vigtig for at få brugeren til at forstå, hvorfor det udleverede åndedrætsværn skal anvendes.
Vælg den rigtige masketype – Åndedrætsværn findes i mange forskellige typer, der hver for sig er egnede til bestemte anvendelser. Selvom visse typer anvendelsesmæssigt kan overlappe hinanden, er der intet åndedrætsværn, der er ideelt til alle situationer. Det er derfor vigtigt at forstå de enkelte typers begrænsninger, førend man vælger type.
Træn brugeren i korrekt anvendelse og vedligeholdelse af åndedrætsværnet – Når man har valgt et korrekt åndedrætsværn, er det af afgørende betydning, at brugeren trænes i korrekt tilpasning, brug og vedligeholdelse af åndedrætsværnet. Man skal øve påtagning og gennemføre en masketæthedsprøve, for at brugeren kan få maksimal beskyttelse ved at bruge åndedrætsværnet.
Lovgivning
Fra 1993 har EU-direktiver påvirket brugeren af personlige værnemidler. EU-direktiverne bliver gjort til nationale love i EU’s medlemslande. Da der kan være tidsforskydninger mellem de deltagende landes gennemførelse af de nye love og regler, vil virkningen være noget varierende afhængigt af den nationale situation. Der er flere direktiver der vedrører åndedrætsværn:
• Direktiv 89/686: Konstruktionsdirektivet harmoniserer nationale regler for godkendelsen af personlige værnemidler.
• Direktiv 89/656 Brugen af personlige værnemidler
