I Scandinova er vores mission at få bæredygtighed ned i gulvhøjde, så det er nemt for vores kunder at vælge de miljøcertificerede produkter. Derfor lancerede vi i september 2021 konceptet Det Grønne Valg.
Det Grønne Valg
'Det Grønne Valg’ er din garanti for, at et produkt er miljømæssigt ‘best in class’ i Scandinovas sortiment, og i langt de fleste tilfælde vil produktet kunne indgå og bidrage positivt i miljøcertificerede byggerier og renoveringer.
Vi har markeret vores miljøcertificerede produkter med Det Grønne Valg mærket på vores hylder i alle vores butikker for at gøre det nemmere for dig at finde vores miljøcertificerede produkter.
Rådgivning i miljø- og bæredygtighed
I Scandinova yder vi mere end blot byggeteknisk rådgivning. Vi sætter os grundigt ind i produktviden og processer, som taler ind den aktuelle dagsorden om et mere bæredygtigt byggeri og sundt indeklima. Derfor har vi i Scandinova vores ”Grønne Legekammerat” Tomas Bohse, som står klar med professionel rådgivning om miljø- og bæredygtighed i gulvbranchen.