Et ualmindeligt begivenhedsrigt år i gulvbranchen

2021 var åbningen af ikke færre end tre nye butikker, afholdelse af en vellykket gulvmesse og en vækst på mere end 20 procent siden juni 2020, hvor Jacob Storm satte sig for bordenden som administrerende direktør hos Scandinova, landets største gulvgrossist.

Selvom man på Scandinovas hovedkontor i Søborg ser tilbage på 2021 med stor tilfredshed, så har udfordringerne under Corona og konsekvenserne heraf været mærkbare og er det fortsat.

- I foråret var 22 ud af 35 ansatte hjemsendt. Det betød, vi måtte lukke butikken i Søborg i tre dage. Sådanne indgreb har naturligvis stor betydning for omsætningen i en forretning som vores, fortæller den administrerende direktør.

Prisstigninger på op imod 10-20 procent

Mens tredje Corona-bølge ruller ind over landet, er der endnu ikke udsigt til, at hyppige og massive prisstigninger, der har præget byggebranchen de seneste mange måneder, får en ende foreløbig. 

- Vi har skulle finde vores vej i månedlige prisstigninger. Det har været svært at manøvrere i, det erkender vi. Det har også være en udfordring for kunderne, men vi har generelt mødt stor forståelse, siger Jacob Storm og fortsætter:

- Vi hæver ikke priserne ublu. Vi bærer prisstigningerne fra leverandører videre 1:1, og så håber og tror vi på, at vores kunder også bærer dem videre til deres.

Til trods for skyhøje priser på materialer og fragt, så forventer den administrerende direktør rigtig pæne bundlinjetal, og det skal udelukkende tilskrives et øget salg.

Certificeringer og opgraderinger

Ligesom i resten af byggebranchen er der spirende grønne ambitioner i gulvbranchen. Hos Scandinova byder man den bæredygtige agenda velkommen.

- Vi er en slags knudepunkt og føler et ansvar for at oplyse om produkternes påvirkning på både klima og indeklima. Det ansvar tager vi seriøst, siger Jacob.

Gulvgrossisten er selv i gang med en omfattende miljøcertificering af alle XpertPro-lakker, som er Scandinovas egne lakker, og i efteråret blev de første af disse indeklimacertificeret.

- Udover at miljø og indeklima fylder meget, så har vi lanceret fem produktbrochurer i Scandinova Brand, opgraderet vores slibeprogram og taget Starcke fra Tyskland ind som ny kvalitetsproducent, fortæller Jacob Storm entusiastisk.

Går et spændende og usikkert år i møde

Jacob Storm ser frem til, at der i 2022 igen kommer gang i afholdelse af kurser og uddannelse for både kunder og medarbejdere.

Derudover er der et stort strategisk fokus på, at det fremover skal være nemmere at handle og være leverandør hos Scandinova.

- Det kommer til at medføre en række nye, spændende tiltag, som vi ser meget frem til at løfte sløret for, afslutter Jacob Storm.