Nu kan du samle hele indkøbet ét sted
Scandinova har netop indgået samarbejde med WOCA som totalleverandør af bl.a. lud, sæbe og olier. Det betyder, at du nu får dækket hele dit behov for gulvbehandling og -pleje hos Scandinova, så du sparer både tid, kørsel og udgifter i det daglige.
Nu er det slut med at skulle rundt til flere forskellige forhandlere, når du mangler produkter til gulvbehandling og -pleje. Vi har nemlig indledt samarbejde med WOCA som totalleverandør inden for bl.a. lud, sæbe og olie til trægulve.
Brug os som one-stop-shop
Samarbejdet betyder, at du ikke alene får nemmere ved at købe ind til opgaverne. Du får også hurtig adgang til den viden og knowhow, som du skal bruge, fx når du skal rådgive dine kunder om, hvilke løsninger der bedst matcher deres behov.
Vi har således haft ca. 30 medarbejdere på kursus, før WOCA løsningerne er landet ude i grossistcentrene, fortæller adm. direktør Steffen Juncker:
- For os er det afgørende, at vi er godt klædt på til at give dig den bedste rådgivning, så du får de rette løsninger til opgaven. På den måde sparer du både tid og besvær, og samtidig minimeres risikoen for problemer, når du står ude hos dine kunder. Han fortsætter:
- Samarbejdet betyder, at du kan bruge dit nærmeste Scandinova grossistcenter som en one-stop-shop. Du får dækket hele dit indkøbsbehov ét og samme sted, så du sparer både tid, kørsel og udgifter.
FIK DU LÆST: Sådan sikrer vi dag-til-dag-levering
Miljørigtige løsninger hele vejen rundt
WOCA er en 100 procent dansk ejet virksomhed, som har al produktion og udvikling i Lunderskov ved Kolding.
Virksomheden er kvalitetscertificeret i henhold til ISO 9001 og miljøcertificeret i henhold til ISO 14001, ligesom en lang række af løsningerne har Dansk Indeklima Mærkning, og flere er Svanemærket.
- Det gør det nemt for dig at tilbyde dine kunder de miljørigtige gulvløsninger, som efterspørges af stadigt flere. Du opnår i det hele taget langt bedre resultater, når du arbejder med professionelle løsninger, der er skræddersyet til opgaven, afslutter salgschef Paw J. Olsen fra WOCA.
