Nyt ansigt hos Scandinova Århus

Bjarne Schmidt er det nye ansigt, du møder i vores gulvcenter i Aarhus. Efter 7 år i Tæppeland og en afstikker til møbelbranchen er Bjarne tilbage på gulvet. ”Jeg glæder mig først og fremmest til at være med til at sikre, at kunderne får den rette vejledning, så de kan nå trygt i mål med deres arbejde,” fortæller han.

I Scandinova Aarhus har vi netop oprustet på salgsfronten, og vi kan derfor hilse Bjarne Schmidt velkommen som ny salgsassistent. Bjarne har før været at finde i gulvbranchen, hvor han i 7 år slog sine folder i Tæppeland for derefter at tage en afstikker til møbelbranchen. Nu glæder han sig over at være tilbage på gulvet. Han fortæller:

- Jeg har altid synes, at det har været interessant at arbejde i gulvbranchen. Det er for mig et spændende og givtigt job, hvor man møder en masse gode mennesker. Jeg glæder mig først og fremmest til at være med til at sikre, at kunderne får den rette vejledning, så de kan nå trygt i mål med deres arbejde.

I forbindelse med flytningen af butikken til Trindsøvej får Bjarne mulighed for at se hele Scandinovas produktsortiment dybt i øjnene. Han fortsætter:

- Jeg ved, at jeg lige skal have rystet slibestøvet af mig, og set på alle de produkter, der er kommet til igennem årene. Derfor bliver det godt at skulle have dem alle i hånden i forbindelse med flytningen til vores nye butik på Trindsøvej i 2021. 

Bjarne bor til daglig i Egå sammen med sin kone.

Læs mere om de nye og størrer lokaler i Aarhus her