Pas på fingrene!

Når FEIN byder velkommen til årets syvende leverandør-morgen hos Scandinova København, er det ikke den løftede pegefinger, de kommer med. I stedet handler det om vibrationer, der kan give ’hvide fingre’, og hvordan du kan undgå dem i dit arbejde.  

Om fredagen skal det hele helst være ’good vibrations’, men sådan går det ikke altid – heller ikke i gulvfaget. Vi sætter derfor fokus på dit arbejdsmiljø, når FEIN på fredag den 7. juni kigger forbi for at gøre dig klogere på ’hvide fingre’, og hvordan du undgår de vibrationer, der forårsager dem.

- Det er ikke mange, der ved det, men der er faktisk en grænse for, hvor lang tid du må køre med oscillerende værktøj. Vi har nogle af de bedste cuttere på markedet med anti-vibrationssystem, og vi ved præcis, hvor lang tid du må køre med dem, siger konsulent Jesper Dræby fra FEIN.

Ny hårdmetalklinge viser tænder

Denne morgen vil vi også tale lidt om det seneste nye inden for klinger. Den nye hårdmetalklinge fra FEIN er nemlig ikke bare udviklet til at leve endnu længere. Den kan også nemt tygge sig igennem skruer og søm uden at miste biddet, så du kan arbejde endnu mere effektivt fra start til slut.

Så kom forbi og skyl morgenbrødet ned med varm kaffe, samt gode tips og tricks fra FEIN.