Sådan sikrer vi dag-til-dag levering til de mest krævende projekter

Som totalleverandør til gulvbranchen råder Scandinova over den lagerkapacitet, det kræver at kunne levere fra dag til dag på selv de største projekter. Det gør det nemt for dig at levere dine løsninger til rette tid og i rette kvalitet, næsten uanset hvor i landet du laver gulve.   

Professionelle gulvfirmaer har behov for leverandører, der kan matche de skrappe tidskrav, som stilles i nutidens byggeprojekter. Derfor har vi hos Scandinova investeret i de ressourcer, det kræver at kunne sikre hurtig levering, uanset hvor i Danmark projektet ligger.

- Det er alfa og omega at kunne levere med kort varsel på selv de største projekter, og vi har derfor opbygget lagerkapacitet, så vi er lagerførende med branchens bredeste sortiment i meget store mængder. Det betyder, at vi kan sikre dag-til-dag levering til selv de største projekter, og uanset om byggeriet foregår i Skagen eller de sydligste egne af Lolland og Falster, fortæller salgschef i Scandinova Anders Daugstrup.

Når nedetiden er ekstra dyr…
Nogle af de mest tidskritiske renoveringsprojekter findes inden for offshore, hvor det som regel er meget dyrt, så snart et skib eller en færge må ligge til kaj frem for at være på farten. Det fortæller adm. direktør Morten Nielsen fra Hea Gulve, som bl.a. er specialiseret i offshore-arbejde:

- Tiden er selvfølgelig en faktor i ethvert byggeri, men den er særligt kritisk, når vi snakker offshore. Her er nedetid som oftest langt dyrere, så jo hurtigere du kan nå i mål uden at gå på kompromis med kvaliteten, jo bedre.

Hea Gulve har for nyligt renoveret omkring 700 kvadratmeter gulve på et passagerskib, og her har Scandinova leveret ca. 4 tons af den latexbaserede afretnings- og opretningsmasse ARDEX K 60.

Den kan anvendes i stedet for en traditionel spartelmasse til at lave undergulvets spartellag og bruges direkte på det eksisterende underlag uden forudgående forarbejdning. Det gør, at man nemt sparer en dags arbejde, så det bliver væsentligt nemmere at levere gulvene til aftalt tid.

Dermed er løsningen særdeles velegnet til fx renoveringsopgaver i ældre etageejendomme og andre steder, hvor der stilles høje krav til tidsforbruget. Anders Daugstrup uddyber:

- Leverancen er et godt eksempel på, hvad det betyder at have en leverandør, som kan garantere, at de rette produkter er på lager i rigelige mængder. Havde vi ikke kunnet levere i rette mængde til rette tid, havde det været svært at udnytte de tidsgevinster, som selve produktet giver. For hvis du alligevel skal vente på materialerne for at kunne komme videre, bliver tidsbesparelserne ved at bruge selv de mest effektive materialer hurtigt spist op.

Scandinova leverer til hele landet fra vores fire grossistcentre i henholdsvis København, Odense, Aarhus og Aalborg. Vi er lagerførende med over 6000 varenumre, og vores faguddannede personale står altid klar til at tage en snak om dine opgaver, og hvordan vi kan hjælpe dig til en nemmere arbejdsdag.